SDHK-nr: 1122

MAgnus sweæ konungær oc gøtæ mæð guz naðum. Sændir alium þem mannum ær þættæ breff se oc horæ. guðz kwæðiu oc sinæ nað. Vir kyænnums þær vidþær. at aff þet walð guð hawir hos .i. skippæt. hører hos þæt at huxæ oc stadwæ. ær guz vari heðþer. oc þerræ mannæ þærwir sum rikit byggiæ.

1. En hær hawir wærit .i. wart riki en vsiðþær længi. at allir þær mæn vm rikit faræ. aldrigh æru þer swa rikir. at þer williæ eigh gistæ fatøkræ mannæ hus. oc allæn sin cost hawæ vtæn pæningæ. oc nøtæ þæt vp enæ littlæ stunð. ær hin fatøke hawir længi arwuðþæt fore. Oc mæþ þy at aff slicum vsið. combær baþi oft mykil lifsins wadþi. oc swa siallinnær. þæ hawm wir þæt sua skippæt. mæð sniælræ mannæ raðþi. baði biskuppæ. oc swa annaræ ærllika mannæ. At allir wæghfarændæ mæn skulu sialwir sær kost radþæ. oc ingin skal þær skullughær wæræ till þem nokot at giwæ. Oc þær till at þættæ matti hældær haldæs. þa wilium wir at en maþær. skippis til .i. hwarium by. þæn sæliæ skal wæghfarendæ mannum. þæt þer wiðþær þurwu. ællær oc till annaræ mannæ rættæ. þerræ þær þem ffar þæt þer wiðþær þuruu fore þerræ pæningæ. En væghfarande man wærþær rættær til manz. oc wil þæn eigh ær han ær rættær til. hanum sæliæ þærwir sinær. bøte .III. markær .I. konongi oc .I. væghfarændæ .ᛘ.(manni) þem eigh fek sinær þaruir. Æn. þridiæ skipttis .i. twa løte. taki .XVI. ørtoghær. hæræð. oc .VIII. ørtoghær rættærin. Hwar hæræzhøfðenge skipi rætæræ .i. sinu hæræði. ællær bøte konongi .III. markær. Viliæ eigh bøndær wiþær takæ. bøte hwar .VIII. ørtoghær. Rætti eigh meræ .a. en bondæ æn twa hæstæ. oc sæli baðþi høø oc korn oc ællær sinær þærwir for sinæ pænningæ. Æn þa rættærin wil hwarti wæghfarændæ .ᛘ.(manni) af sinu sæliæ oc eig til annars rættæ. mæð þy at han ær waldughæri æn annar. þa bøte oc swa mykllu meræ fore brut sin. oc wæri þæt sæx markær. II. konongi. II. hæræði. oc .II. wæghfarændæ. manni. Æn fa æn þer þrættæ sin .i. mællum. rættærin. wæghfarendi .ᛘ.(mannin) oc þæn sum til ær rættær. oc sighær hwar annæn eig hawæ ræth gørth adrum. þa sætium wir þem allæ til fiærðhuns nempð aff hæræðinu til wærn. mæþ þem skiælum. at wæghfarændi .ᛘ.(mannin) lysti fore grannum. ællær for skiælicum .ᛘ.(mannum) af hærædþinu. þa han bort ffoor. at han fek eigh sinær þarwir at køpæ .i. slikum. by. for sinæ pænningæ. Æn þæt ær oc swa stundum. at mæn williæ off dyrt sit gooz sæliæ wæghfarændæ mannum. oc þy. wilium wir at wæghfarændæ .ᛘ.(manni) sælis sinær þærwir. swa sum almænnilik køpp ær .i. landenu. oc þa æn nokor ær þæn. ær f æt wil hemulikæ takæ til sin. at køppæ þæt in. ær han hawir eig sialwær. oc han matti wæghfarændæ .ᛘ.(manni) vtt sæliæ. þa sæli han sum dyræst gitær han. swa þyt hwaru at fylghæ ma. Nu fore þy. at þæt ær ingti at sættiæ rættin. vtæn at han haldis æptir. þa wilium wir þæssæ waræ skippæn swa wiþær lagh festæ. at hwar sum takær nokot wtæn þæss wiliæ sum .a. þa wilium wir. at þæn takis linlikæ. vtæn barðaghæ. oc fores os. swa þyt hwaru. at han hawi dagh. vm sæx vkur. at bøtæ .XL. markær fore ranith. þæt han giærþi. oc þa æn han bøter eigh .XL. markær i. þem sæx vikum þa wilium wir at han fores os. þæssæ .XL. markær skulu skiptæs .i. þre løte. takær en lot konongær. annæn. hæræð. oc þriðiæ þæn sum ranit war wið gørt. Wærdær þæt swa at þæn sum rænt hawir flyr vndan. oc skiærs up buðkaflli. buðþæs hæræðinu. at takæ f æn man. hwar sum eig combær till bøte .III. markær. Wærðar þæt oc swa at nokor skiær vp budkafllæ. vskiælikæ. oc faræ mæn æptir hans orðom wiliæ takæ man sakløsæn. bøte .III. markær þæn vp skar. æn þyt hwaru at þer fangæ eigh mannin. þa æn han wærðær fangin. oc faar han siþæn fiærðungs nemð for sik. at han ær sakløs. þa bøte þæn ær buðkafllæ vp skar. ællær þæn fyrst førþe .XII. Markær. taki .IIII. konongær. IIII:or. hæræð. oc .IIII. þæm vskiælikæ warð takin. Æn þem allæ ær fulghdu af haeræðinu til at takæ han. þa gifwm wir sakløsæ. Flyr þæn bort undæn sum slik sak wærdær giuin. þa scal hanum en rumæn dagh giwæ. til answaræ. at comæ. af þem daghi. scal han hawæ manæðæ fræst. at bøtæ swa mykith. sum fyr ær saght. æn han falz. ællær wæri siþæn vtlæghær. Wærdær oc swa at nokor þæn ær sandær at slikri gærningh. hører nokrum hærræ til .i. landinu. oc haldær þæn hærræn hanum siþæn han far wart bref, at han scal þæn samæ bort lætæ. vm fiughrten nættær. bøte .XL. markær. Ællær wæri sic mæð sinum en eð. Æn þa æn nokor annar .ᛘ.(madþoer) haldær hanum. æn þyt hwaru. at han eygh wart breff far. þa bøte þyt hwaru .XL. markær. þæt wærdær oc swa oft. at þæn sum giarðinæ gior. at han callær sik adþru nampni. æn han heter. oc slæppær swa vndæn. oc annar .ᛘ.(madþær) wærðær takin for han. f æn eygh til gørðe. þæn sum swa wærðær takin. han skal wæriæ sic mæð .XII. .ᛘ.(mannum) þem han war þa mæð. ær giarninggin six gørð waræ. Far madær eigh fødþo hwarti mæð bøn ællær mæð pænninghum. ærw þær til witni. þa lofwm wir hanum at takæ swa mykit. sum han ma sær fyrstum hiælppæ mæd. oc giældi swa mykit fore. sum almænnilik køpp ær .a. Mæð þy. at þæt ær oc wæl wærðhughut. at fer hawi meræ frælsi sum wærðughir æru. swa oc fer sum meræ ærwðæ for os. fa takum wir vndæn þæssi gistnigh. fyrst allæ varæ garðæ. swa biskupæ. oc riddæræ. oc swenæ til wapn. swa at þer skulu ingæ skulð bæræ. þær til. æntiggiæ giwæ ællær sæliæ. vtæn þer sialwer wiliæ,

2. Ellighær wilium wir oc þy mal ær war faðir skippæði rikinu til frælsis. oc til naðþæ. attær nyæ. oc festum þem mæð wart walð. oc warum edðe. oc aldræ þerræ fræmstu mannæ .i. rikinu æru. Et ær þæt. at hwar sum huggær. allær dræppær nokon .i. sit sialfs hus. ællær annars manz hus. þa skal alt þæt han .a. skiptæs .i. þre. løtte. takær en konongær. annæn hæræð. þriðiæ sacsøkie. oc þæn sum giærðinæ gørðe. se vtlaghðær .e. til þæn biðær fore hanum. ær han hawir brutit wiðær. oc bøte os siðæn .XL. markær. Slikæ samu hæmð sculu allir þer hawæ. sum quindi walføræ. ællær dræppær. sarghær .i. kyrkyu. kyrkyugarðhum. ællær .a. þingum. ællær gangær .a. gruð. oc gøræ sæth. ællær takær man fore annars manz giærð. ællær huggær lim af manni, oc at þæssi war skipæn mati enæ lunð hallæs iwir alt rikit. þa wilium wir. at hwar sum ffaar at giæræ aff þæssum nokot nu æru vptalð. at han wæris annattwæggiæ mæð alðri hæræðz næmpð. ællær fællis. oc hwar sum faar at gøræ nokot af þæssum nv ærv vp talð. þa skal han alðrig frið ffa. fyr æn han þæn sami biðær fore hanum sum husit atti. ær giærningin ær giorð .i.

3. Ellighær mæðær þy at þæt ær wæl wærðuct. at þer sum os fylghiæ frammarmer baðþi mæð raðhum oc hialpp. at þer hawi mere æru. þa giwm wir allæ waræ mæn. oc wars kyæræ broðþors bænðigs. oc allæ þerræ bryttiæ. oc lanbo. oc allæ þa .i. þerræ goz æru liðughæ. af allum konongslicum ræt. swa oc allæ ærkibiskupsins swenæ oc allæ biscupænnæ swenæ. Wiir wilium oc at allir þer mæn ær mæð ørs þiænæ. at þer hawi þæt samæ frælsi. hwem sum þer þianæ hælst.

4. Wir hawm oc swa skippæt. at ingin þæn. ær læn hawir. læggi nokor alagh .a. bøndær. ællær þunggæ. swa wist han vil eygh sin læn mistæ. vtæn þæt se þerræ goðwili. Wir firibiuðum oc þæt at bøndær giæri eigh gengiærð. lænsmannum. vtæn þer sialwer wili. eigh hællær þa þingæs æn vtæn þingh. Wir wilium oc at ingin man taki sær skyuth af bondom. vtæn han hawi wart breff þær til. hwar ællighæs takær skyut af bondom. oc faar han nokræ acomo af eghændænum. þa se hun vgilð. oc wærðær han fangin. þa løse sik. swa sum eghændæns dombær ær til. oc þæs ær æmni ær fangin ær. Læggium þy hær harðæ ræffst wiðær. at flæstir þer swa takæ. æru swa hærðis løser. at þer vandæ eigh hwat bonden faar sit attær. ællær eigh. æn þer gittæ syst mæð sinær þarwir oc syslur.

5. Wið þæssæ waræ skippæn waru wiðær mangir ærllikir mæn. oc gawu þær ia til. oc sworo at þer sculðu hanæ haldæ. oc stærkiæ mæð alt þæt þer gatu. þær waru wiðær biscupær. Jacuppær ærchibiscupær af vpsalum. Biscupp anundær af strængiænæs. Biscup kyætil af finlanði. Biscup aszur af wæxsio. þær waru oc wið ridðærær. ffyrst war brodþer. Bændictær. hærra vlwar karlssun. hærræ bændict laghman. Magnus ionssun. Swantæpulkær. Vlwar hulmgerssun. Anundær harals sun. Knutær mattiossun. Rørikær alguzssun. Karl haralssun. Thorsten hunwizssun. Bændict jonssun. Rangwaldær ræwær. Ranwaldær Ingæssun. Bryniulwær botillærssun. þær war oc wið hæræ pætær war kanceler. hæræ bændict ærchidiakn af vpsalum. Prowæst andres. oc Prowæst Jon. Nu þær til at þæssi mal ær wir hawm nu vp talt. mattu hawæ fullæ fæstu. þa lætum wir wart insighlli fore þættæ bref sættiæ. Oc war þættæ skippæt. oc scriwæt vi. alnu æptir wars hærræ føzllo ðagh. þusæn arum. oc tu hundræð. oc attatighi. oc fæm arum.