Meriter

Henning, Gerhard Henning, f 27 maj 1880 i Sthlm (Kungsh), d 16 sept 1967 i Hellerup. Foraeldre: skrædder August Henning Nilsson og Alma Sophia Göthberg. Elev ved Teknisk Skole i Kbhvn 92—94, malerlærling der 94, i Helsingborg 95 og i Gbg 96—98, elev ved Slöjdföreningens skola (aftenkursus) i Gbg vinteren 97—98, ved Konstnärsförb:s skola i Sthlm 99, elev ved Valand i Gbg 00—02, studieophold i Italien og Paris 03—04, billedhugger ved den Kgl Porcelænsfabrik i Kbhvn 09—14 og 20—25. — Billedhugger, tegner, maler og grafiker. — LFrKA 36.

G 1) 12(—14) m Alma Christine Bissen, f 12 febr 89 i Kbhvn, d 1 juli 62 der, dtr af maler Rudolf B og Olga Nensine Augusta Jacobs; 2) 26 febr 18 paa Frederiksberg m kunstvaeverske Gerda Heydorn, f 2 mars 1891 der, d 26 juni 51 i Hellerup, dtr af grosserer Heinrich Martin Christian H og Adeleide (Addy) Amondsen; 3) 10 marts 66 i Hellerup m Sidsel Kathrine Kristensen, f 8 marts 01 i Bovling.

Biografi

H:s forældre havde truffet hinanden i Sthlm i 1878, hvor faderen var skræddergesell og moderen tjenestepige i en Jødisk familie. Ægteskabet blev indgaaet et aar efter H:s fødsel. To aar gammel kom han til Kbhvn med forældrene. Han gik i kommuneskole i Nyboder, paa hjørnet af Vildandegade og Krokodillegade, og begyndte allerede nu at tegne efter naturen, dels porträtter, dels landskaber fra Søndermarken og Zoologisk have, ligesom han i tegnetimerne i skolen tegnede kammeraternes tegninger for dem. Da han var 12 aar gammel, lykkedes det at faa ham ind paa Teknisk Skole, hvor han gik i to aar og fik undervisning hos den bekendte Holger Grønvold, der har haft betydning for saa mange unge kunstnere. Han lærte skyggetegning og perspektiv og stereometri. I 1896 flyttede familien efter et kortere ophold i Helsingborg til Gbg. Der gik H om vinteren paa Slöjdföreningens skola til aftenkursus, hvor han fortsatte med perspektiv- og skyggetegning og tillige tegnede efter gips i den hensigt at komme ind paa Konstakademiet i Sthlm. Her traf han Ivar Arosenius og fulgte med denne til Valand, hvor Carl Wilhelmson underviste.

Venskabet mellem Arosenius og H blev af allerstørste betydning for dem begge. I 1898 rejste Arosenius til Sthlm, og H fulgte efter vennen det følgende aar. De fik faelles atelier i Brunnsgatan 19 i Sthlm (se fotografi i »Lagerkrönta bohemer»). Det lykkedes ikke H at komme ind paa akademiet, men han blev i stedet for optaget paa Konstnärsförbundets skola, hvor han fik Richard Bergh til lærer. Her gik han fra efteraaret 1899 til dec samme aar og malede stilleben og model, saavel mandlig som kvindelig. Ved nytaarstid 1900 forlod H Sthlm og fik ophold paa Ernest Thiels kunstnerhjem i Neglinge vid Saltsjöbaden, hvor han traf sammen med kunstnere som Arthur Högstedt, Karl Isakson, Arosenius, David Edström m fl. Det var Edströms skulpturer paa Neglinge, der gav H lyst til selv at prøve at modellere efter at Richard Bergh havde fraraadet ham at blive maler. Sidst paa aaret vendte han tilbage til Gbg og arbejdede igen paa Valand indtil 1902 sammen med Arosenius. Han modellerede bl a nogle smaa portraethoveder, f eks af Axel Törneman, der var elev paa skolen, og i 1902 en portrætbuste af sin broder Sigurd. Filip Wahlström har i sine erindringer berettet, hvordan han kort efter nytaar 1902 blev elev hos H, den eneste elev han nogensinde har haft. Paa bordet i hans atelier laa en tysk bog om Max Klinger, som baade H og Arosenius var meget begejstrede for paa denne tid. Stærk indflydelse paa dem fik ogsaa den maerkelige mystiker og nyromantiker Ole Kruse, der var født i Haderslev, men som efter aarhundredskiftet havde slaaet sig ned i Gbg. Det var ved denne tid, at H begyndte at interessere sig for Rodin, hvad der fik varig betydning for ham. Om efteraaret 1902 holdt han sammen med Arosenius en udstilling paa Valand, som blev en fiasco.

Næste aar rejste han paa studieophold til Italien, hvor han opholdt sig fra jan 1903 til marts 1904; til Rom kom han i februar, og modellerede her en gruppe »Tröst» i trekvart naturlig størrelse. Han modellerede en portrætbuste af digteren Olaf Bull, og under et sommerophold i Subiaco udforte han store landskabsmalerier efter naturen i en ejendommelig teknik (akvarel over kultegning). Under et ophold i Firenze traf han igen David Edström, der fik ham med til Paris i marts 1904; her traf han sammen med Arosenius og billedhuggeren Collin. I Paris saa han den store udstilling »Les Primitifs francais» samt udstilling af Monets billeder og Rodins skulpturer.

Siden han i aug vendt tilbage til Gbg kom han ikke meget paa Valand, men han traf bogtrykkeren Waldemar Zachrisson og Hjalmar Wijk, der vakte hans interesse for engelsk grafik, Beardsley, Morris og Crane. Sammen med Carl Kylberg udforte han vignetter og plakater. Fra maj til jul 1905 opholdt han sig i Vik nord for Simrishamn. Om efteraaret udstillede han portrætter, tegninger og landskaber i Konstnärshuset i Sthlm sammen med Sigge Bergström og Oscar Bergman. Ejnar Nielsen saa udstillingen og udtalte sig rosende om den. I 1906 boede H i Färjenäs ved Gbg i nærheden af Filip Wahlström, fra marts til oktober opholdt han sig paa familien Adlers gods Sämsholm i Västergötland.

Om foraaret 1906 afholdt H en udstilling hos Kleis i Kbhvn. Han flyttede derefter sammen med Wahlström paa Drottninggatan 28 i Gbg og begyndte et intensivt modelstudium. Det var nu hans agt at gaa helt over til billedhuggerkunsten. Foruden modeltegninger og skulpturer udførte han nu mange raderinger. I 1907 rejste H til Sthlm for at vise Thiel nogle skulpturer, bl a »Nikkedukken»; skönt Thiel var bortrejst, ordnedes købet gennem Tor Hedberg, og figuren blev støbt i limform af en gipser i Sthlm. I 1908 udstillede H sine skulpturer paa universitetet i Lund sammen med Sigge Bergström og Arosenius. Som billedhugger var han autodidakt, han studerede den kvindelige model, men interesserede sig ogsaa for billedhuggere som Chr Eriksson og Per Hasselberg; det der gjorde staerkest indtryk paa ham var dog Zorns skulpturer og de ting han havde set i Neapel og Pompeji (gruppen »Faun og nymfe»). Udstillingen blev ogsaa vist i Gbg, men der blev intet solgt.

Den 1 jan 1909 döde Arosenius pludselig, hvad der gjorde dybt indtryk paa H. Han modellerede paa den tid sin förste store figur »Eva» samt begyndte paa gruppen »Faun og nymfe». Nu blev statuen slaaet ned, H brad op fra sit hjem i Gbg og rejste til Kbhvn, hvor han efter opfordring fra Arnold Krog skulde tiltræde en stilling som billedhugger ved den Kgl Porcelænsfabrik. Han lejede et atelier paa Danas Plads, Harald Giersing boede lige overfor og Isakson i nærheden paa Forchhammersvej. Det eneste H medbragte til Kbhvn var gipsmodellen til »Nikkedukken».

I sommaren 1912 rejste H paa bryllupsrejse til Värmland med Alma Bissen; de tilbragte en maaned i Torsby, hvor ogsaa Wahlström opholdt sig. Her modellerede H gruppen »AEventyr no 1», der blev udfert paa porcelaensfabrikken. H flyttede ind paa Howitzvej paa hjørnet af Falkoner allé og fik atelier paa Gl Kongevej efter Johs Bjerg. Han anskaffede en radeerpresse og begynd te igen at radere samtidig med at han udførte en maengde modeltegninger. Han interesserede sig for Giovanni da Bologna, og i Glyptoteket studerede han med iver de antike skulpturer og Rodin, navnlig hans grupper. I 1914 forlod H den Kgl Porcelænsfabrik, besøgte sammen med Arnold Krog den Baltiske udstilling i Malmö og flyttede ind i en større lejlighed paa Danas Plads 10. Hans ægteskab var blevet opløst om foraaret, og det felgende aar tilbragte han sommeren hos Ejnar Nielsen i Gern i midtjylland. Her modellerede han alle de smaa figurgrupper (kærlighedsgrupper), under paavirkning af indisk skulptur, som kunstsamleren Ernst Michelsen nogle aar senere lod stobe i bronze i fem expl hver; en serie blev overladt Statens Museum for Kunst som gave. Ejnar Nielsen malede den sommer et portrast af H. Ogsaa sommeren 1916 besøgte han Ejnar Nielsen i Gern, denne gang sammen med Gerda Heydorn, som han havde lasrt at kende paa porcelaensfabrikken, og med hvem han i 1918 indgik ægteskab. Sommeren tilbragte de i Liseleje. H lasste Ovid og fandt her inspiration til sine smaa grupper. Han sogte at fastholde det dramatiske moment, det lyriske skaer, men arbejdede ogsaa meget med det ornamentale og prøvede at tvinge bevaegelsen ind i et geometrisk omrids.

I 1920 blev H igen ansat ved porcelænsfabrikken efter først sammen med Ejnar Nielsens at have foretaget en rejse til Italien. Det, der under rejsen havde gjort stærkest indtryk paa ham, var den capitolinske Venus. I 1924 döde Kai Nielsen, som H havde haft et naert venskabsforhold til; samtidig udstillede H, tilskyndet af Johs Bjerg, alle sine smaa figurer og statuetter paa efteraarsudstilling i Den Frie Udstillings bygning. Efter 1925 modellerede H færre grupper og koncentrerede sig mere og mere om den fritstaaende og frit bevægede kvindeskikkelse. Han interesserer sig for Renoir, Degas og Maillol. Han forlod igen porcelaensfabrikken og Søgte forgaeves at komme ind ved Sévres. I 1925 udstillede H 90 skulpturer og en del tegninger i Liljevalchs konstgalleri i Sthlm. Han rejste selv derop sammen med den danske kunsthistoriker Peter Hertz og blev der i tre uger. H var imidlertid ikke tilfreds med den maade, hvorpaa udstillingen var arrangeret og bevarede altid senere en vis uvilje mod at komme til Sthlm. Hans stil vandt i klarhed og ynde, og Sergels raad til Byström lagde han sig beständig paa sinde, ikke mindst dette: »En konstnär måste ständigt göra om och om igen, ifall han vill nå sitt mål».

H havde en meget udviklet selvkritik og gang paa gang slog han sine skulpturer ned og begyndte forfra, hvis de ikke opfyldte de strenge krav han stillede til sig selv. I 1926—27 modellerede han sin første større skulptur (bortset fra den tilintetgjorte »Eva») i lidt under naturlig storrelse og kaldte den »Danaë». I 1928—29 fulgte den store staaende pige »Ingeborg» kaldet, som han selv huggede i Bremersandsten, og som er opstillet udenfor Kunstmuseet i Kbhvn; et exemplar i bronze blev i 1956 opstillet ved Skoldirektionen i Sthlm ikke långt fra H:s fødested.

I 1934 købte H eget hus paa Lundegaardsvej i Kbhvn og indrettede her et större og et mindre atelier, hvor han kunde arbejde helt uforstyrret. Bortset fra nogle rejser, som ikke gav ham noget udbytte i kunstnerisk henseende, holdt han sig nu hjemme og koncentrerede sig om sit arbejde. Efter Gerda H:s død i 1951, der en overgang truede med at slaa ham helt ud, trak han sig tilbage fra de ydre ting og modtog kun sine nærmeste venner. I 1940 arrangerede Ny Carlsberg Glyptotek en stor udstilling af H:s skulpturer og Isaksons malerier, og i 1956 modtog han en indbydelse til at udstille i Konstakademiet i Sthlm sammen med Oluf Høst.

Kimen til det monumentale ligger dybt i H:s skulptur. Allerede i 1918 modellerede han i vox en kun 24 cm hoj kvindelig torso (nu i Glyp), der giver et klart billede af hans usædvanlige evner som plastiker. Ti aar senere udforte han statuetten »Nogen pige, der sidder paa jorden», en kun 19 cm høj figur, der skulde blive udgangspunktet for den i Bremersandsten egenhændigt huggede »Siddende pige», der er et av H:s hovedvaerker i Glyptoteket; det andet er den pragtfulde »Liggende pige», hugget af H i fransk kalksten (Euvillesten) 1948—50 (modelleret 1942—43). Hans sidste hovedværk, som han fuldførte da han var fyldt 80 aar, er den maegtige, over to meter høje »Staaende kvinde», som han gav navnet Susanne, og som blev opstillet udenfor sygehuset i Glostrup; et andet exemplar blev i 1969 stobt til Odense. I de sidste ti aar af sit liv arbejdede H desuden meget med grafik, navnlig mezzotinter, og skabte her en lang række blade af stor skønhed.

Författare

Haavard Rostrup

Arkivuppgifter

H :s efterladte papirer, avisudklip og breve samt en del tegninger i Det Kgl Bibl i Kbhvn. Den störste saml af H :s plastiske arbejder i Ny Carlsberg Glyptotek. Desuden repr i Statens Museum for Kunst, Den Kgl Kobber-tiksaml og flere provinsmuseer. Andre arbejder i Natimus, Sthlm, Konstmus i Gbg og Nasjonalgalleriet i Oslo.

Tryckta arbeten

Källor och litteratur

Ivar Arosenius, Ole Kruse, G H. Minnesbilder ... (1956); DBL; P Hertz, Billedhuggeren G H (1931); K Jakobsen i Fynske Minder, 6 (1968); G Lilja, G H (SKL); dens, art i kat till utställn G H. Arkiv för dekorativ konst (1949); dens, G H :s »Liggende pige» (Sv skulpturidéer, 2, 1952); H Rostrup, G H (1939); dens, i Runsten i Dag 1949, 1, nr 9, s 23 ff, i Den Frie Udstillings kat 1950 o i kat till utställn G H o Oluf Høst, Sthlm okt 1956; dens, G H:s tegninger (1959); F Wahlström, Sanningen om Filip (1965); Weilbachs Kunstnerleksikon, 1 (1947).

Hänvisa till den här artikeln

Bäst är förstås om man kan göra en hänvisning till den tryckta versionen. Om man vill hänvisa till webbversionen måste man göra en länk till aktuell sida så att det är tydligt att det är webbversionen man hänvisar till. Ett exempel på en hänvisning till denna artikeln är:
Gerhard H Henning, https://sok.riksarkivet.se/sbl/artikel/12870, Svenskt biografiskt lexikon (art av Haavard Rostrup), hämtad 2024-04-16.

Du kan också hänvisa till den här artikeln med hjälp av dess unika URN-nummer som är: urn:sbl:12870
URN står för Uniform Resource Name och är en logisk identifierare för denna artikel, till skillnad från dess länk, som är en fysisk identifierare. Det betyder att en hänvisning till artikelns URN alltid kommer att vara giltig, oavsett framtida förändringar av denna webbsida.
En sådan hänvisning kan se ut på följande sätt:
Gerhard H Henning, urn:sbl:12870, Svenskt biografiskt lexikon (art av Haavard Rostrup), hämtad 2024-04-16.