SDHK-nr: 38539

Wij Gøstaff medth Gudz naadth wtwaldth Swerigis ok Gøtes konungh etc. gøre wetherlegeth ath wy aff synnerlig gønsth ok naadhe, paa thet ath Gudz førtørnelse blitkas skal : och blodz wtgiwtelse som nw longlega tes wer warith hafwer afsetias ok stillas motthe, teslikes ok før te erliga herres / her Berend Bomhoger och her Herman Polonius raadmen i Lypca och then menige mandz ømiwka bøn skul som nw wti wor stad Stocholm bestallade æra, hafwe wy i te helge Trefollogheetz nampn i nærware førscrifne erlige herers Lypsce sendningeboth och oss elskeliga waarth raadth ok mendz / her Twre Iønson wor hofmestare / Larens Siggeson marsk / her Berendt wan Melen / Knwth Erecson / Axel Anderson / Knuth Anderson, Jwar Flemingh och Erek Flemingh / paa menige rikesens raadz wengna wnt ok tiil laatith / ok meth tetta wort ypne breff wnne ok tiil laathe, ath borgmestare / raadth ok menighethen i førscrifne wor stad Stocholm maa ok skule niwta teras hws / ioord, gooss, rørlegeth ok orørlegeth / thet them al ena tiil hører, besynnerliga the som wilia epter thenne dagh byggia ok boo i førscrifne stad Stocholm, liida oonth ok goth meth oss ok Swerigis troo inbyggiare. Teslikes lofwom wy ok telsegiom them allom / och hwariom een frii, felig sæcherheith tiil teras liiff meth hustrvr ok barn, at them eller teras inthet hinder hær vtøfwer skee skal aaff oss eller wor wndersaathar j naagher motte. Men te som ecke wele boo wti førscrifne wor stad Stocholm wtan gefwa segh af landeth tiil Tysland eller anderstadz te maa ok skule wara frii / felig : sæcher tiil teras liiff, hustrur ok barn ok frith aaf riket komma meth saa monga peninga te kunna seg diith førfodra ok ey annars. Thet andra teras gooss / ægadelar / hws / iord ee hwat tet helsth ær eller nempnas kan skal blifwa tiil stædes i Stocholm tiil wort ok Swerigis rikes besta nytta ok gangn / Om priuilegia ok friihether som førscrifne borgmestare raad ok menigheeth j førscrifne wor stad Stocholm hær tiil dagx nwtit ok brucath hafwa, wile wy ware førtæncthe hær vtj them saa stadfesta som wy førnimmandis waarde te i mooth oss ok Swerigis rike troligha som gode troo swenske men bruka ok handla wele epter thenne dagh. Wiliom wy ok tiil gefwa ok plath øfwersee alle misgerninga rooff : brand : mord / ok andra obekwemmelig heeth som aaf førscripne borgmestare raad ok menigheeth paa aanlega ok werdzligha ocristelega brukath ær mooth oss ok allom waarom wndersaathom dogh saa / ath hwar gefwer androm j gæn thet han meth retta plictog ok skyllog ær. Ther meth skal Stokholms stad ok sloth oss vpantwardas meth bøssor stora ok smaa, alla handa weriar / kruth / loodh / ok piil : obesmittath i alla motto. Teslikes alle skip ok iacter som then omilde konung Cristiern ok Sefwerin Norby tiil hører ok hafwa, scole wara ok blifwa tiil wort ok Swerigis rikes gode gangn ok bestaandt. Sammeledes alt thet gooss ok peninga som hørde erkebiscop Gøstaff tiil / hans fader Erek Trulle, biscop Jøns Bellanacke ok alle andre som wt flydde ære wtof riketh meth then omilde ok ocristelege konwngh, teras gooss, selfwer eller gul / som døde ære, teslikes ok teras gooss ok peninga som i Finland æra, skal ok blifwa tiil stædes och wp antwardes tiil wort ok Swerigis rikes besta. Scola ok the borgare som wtj wor stadth Stokholm nw ære stadde ok hafwe hws ok heem i Wpsala eller ander stass hær i riketh niwta samma friiheeth ok sæcherheeth tiil liiff ok gooss som Stokholms raad ok menigheeth j alle sina puncter wtan arga liisth. Waaret saka ath naager fiinnes som øfwer tesse article inne holla eller dølia wilia noghors mandz gooss som fførscrifwith staar eller førstingath i noghen motte hemelega eller oppenbarlega aaf staden // hwilkin her øfwer bryter, skal han ther føre bætra ok gella ok ingin annan. Ath alt tetta som førscrifwith staar skal obrotlega hollas j alle sina punctar ok article laate wy hengia wor konunxlegha maiestatz incigle meth te gode mendz wort elskelige raadz incigle ok singneter som førscrifne staa nedan før tætta breff som gifwit ok scrifwith ær paa wort skip Swanen die Botolphi abbatis, anno Domini Mdxxiii.