SDHK-nr: 16083

Wi Margareta med Guths nath, Waldemars Danæ konungz dotter, helsæ allæ bothæ leghæ oc lærthæ ehwo the hælst æræ som byggæ och bo swo wijt som Vpsalæ biskopzdøme ær, kærlica med Guth och war nath. Af thy at v, i hauæ wæl forstandit oc ær oss viterlicht i mangæ matæ, at almughen hauer hafft meghin thungæ oc witermøthæ, oc sunderlike sithæn wi hijtkommæ til thettæ righæ, een dels hauer thæt waldet stort orlogh oc thungæ, som riket hafuer warit aliggendæ, een dels hafuer thet oc woldet selfzwold, giræ oc eghen wilghe, wor oc wore fogetes oc embitzmens, somt hafuer man oc ikæ kunne bæthræ, somt matæ wij oc the oc wæll hauæ bæthræt, æn tho at thet ær tho ikæ æn scheet, thy wærr.Thy af Guths nathæ oc dygdh, och vm thet waræ Guths wilghe, tha saw wij gernæ at ther matæ nw nokot af bæthræs oc boot wppa rathæs, oc ehæls nu mæthen wi ther nokot mæth mughæ ræthæ af Guths nathæ, oc af thy a the fæmtan marc som wpa wohr fulgiærth waræ lachtæ for righesens fall oc orlogh sculd i war tijdh, oc war son gaf the fæm marc bort af ighen af hwar fulgiærth, tha han reed sin erikz gadæ, tha wilde bønderne at the thij marc mæth aflagthes, i war tijdh, swa at the fæmtan marc sculæ nu alla aflæggæs, oc wi wilde at bønderna hær æffter at giorthæ therræ arlicæ scat wt, oc swa meghit ther til som the giorthæ i sancti Eriks konungx daghæ oc i andræ waræ foreldris oc herræs daghæ, oc engtæ af thissæ forscrifnæ fæmtæn marc meer hær æffter at vtgifuæ, oc at hwor man giorthæ sua mekit ærfuethæ vm areth, swa som ær firæ daghæ æruethæ vm høsten, oc firæ daghæ æruetha vm waren, oc atæ daghæ æruethæ til konungsens fæstæ oc garthæ, tha ær thet sextan daghæ æruethæ vm aret hwor man.Item at engin foghet, æmbitzman eller lakkere eller lensman, vider lijf oc gotz hauæ macht til att leggæ thøm ydermer nokor scat eller gengiærdh eller thungæ til, eller theræ eller theres swenes hæstæ til thøm ladæt gangæ, eller almughen gæstæ, vtan at hwor hawæ synæ oc synæ swenes hæstæ hemme nær sik oc fothræ thøm eller oc køpæ thøm fother før penninga. Men wil wor son eller wi for nøth sijn eller tørst sculd nokot sunnerlikt af almughen hafuæ, enthen bæthæ gengiærth eller hiælp eller hwat thæt scal wæræ eller hetæ, at war son eller wij thøm thet tha tilscriua, med hans eller wort bref, tha hopæs oss til Guth oc til thøm, at the tha gernæ gøræ hwes the widæ at wor søns eller wor wilghæ oc bwt ær, oc æffter thy som han oc wi thøm tha tilscriuæ. Oc bethæ wi oc biwthæ idher ærchebiscop Hinric i Vpsalæ oc idheræ klærkæ oc prestær i Vpsalæ biscopzdømæ, at i ladhæ thetta forscrifnæ lywsæ oc kwngøræ swa wijt som Vpsalæ biscopzdømæ ær, oc wether allæ soknæ kyrker oc for klærkenær, foghete, embitzmen oc almughen, at thet forscrifnæ wort bwth oc wilghæ ær, som hær fore Scriuit staar. Oc bethæ wi allæ bathæ klærkæ, landbo, bønder oc almoghen, leghæ oc lærthæ, ehwo i hælst æræ i thettæ forscrifnæ biscopsdøme, wænlike oc kærlikæ, at hwes wij oc woræ foghete idher hær til amot hauæ giort, at i thet for Guths sculd oss oc thøm forladæ. Wij wiliæ idher gernæ thes handermer til wilghæ oc gothæ wæræ, hwor wi kunnæ oc mughæ. Thy gørin hær swa wti som wi tro idher til oc førbiwthæ wi allæ waræ foghete oc embitzmen, leghe oc lærthæ oc almughen, ehoo the helst æræ amot thettæ wort bref oc bwdh at gøræ i nokræ matæ, vtæn hælder thet swa at holdæ oc gøræ i allæ matæ, oc æfter thy som foræ Skrifuit star. In Christo valete. Scriptum Upsalie, anno Domini mcd tercio, die inuencionis sancte crucis, nostro sub secreto tergo presencium impresso.