SDHK-nr: 2899

Erich med Guds Naade, Dane oc Sclavis Konge. Det skal alle vitterligt være, at Aar 1318. S. Mortens dag, imellem os oc Høybaarne Første, vor kiere Broder Byrge, Suerigis oc Gotthis Konning, hans Børn oc Anhang, paa den ene side, oc den Høybaarne Første, Konning Haagen aff Norge, de unge Herrer, Her Erich oc Voldemar fordum Førster udi Snerige, deris Mend, oc Suerigis Rige, Varberge, med den tilliggendis Deel aff Hallind, oc deris Anhang, paa den anden side, til Roskilde, er imellem saa forhandlet. Først at imellem os Kong Erich aff Danmarck, vor Broder Kong Byrge aff Suerige oc hans Børn, oc Kong Haagen aff Norge oc hans Børn, fornefnde Hertugers Børn, oc Suerigis Rige, imellem os forskrefne skal være tre Aars Anstand, fra S. Hans Baptistæ Fødsels dag først kommendis, siden fremdelis at holdis. Om forneffnde Konge aff Suerige oc hans Børn, bryder forneffnde Anstand, da skal vi hindre oc icke fordre hannem der udi, forneffnde Herrebørn til Förfång. Imeden forneffnde Anstand varer, skal forneffnde Kong Byrge oc hans Børn forholde dennem uden Suerigis Rige, undtagendis paa Gotland, om det skeer med Indbyggernis vilie, huilcket Forloff at bede, hand skal intet forhindris udi, aff forneffnde Herrebørn, eller Sverigis indbyggere. Hertug Magnus skal bliffue udi Fengsel som tilforne, dog saa, hand skal forvide sig ingen Skade at skee, til Liff eller Lemmer, uden det skeer hannem aff Gud. Jtem de som ere skyldige udi forneffnde Førsters Død, maa icke lade dennem finde udi Suerige, men før Anstanden forsee dem: alle Fanger skal være ledige, undtagendis de som hafue sonet for Penninge, oc lofuet for deris Fengsel, de skal nyde for neffnde Anstand, dog at de paa ny skal lofue eller sende deris obne Breff til Varberg eller Calmarn, At de effter Anstanden er end, skal inddrage. Hues Hertug Christoffer, Erhebisp Esger aff Lund, oc de undrømde her aff Danmarck, som hafue hulpet Hertugerne aff Suerigis Børn, udi denne krig vilde bekrie os, vort Rige, Kongen aff Suerige, eller hans Børn, der til skal Hertugernis Børn, eller de aff Sverige ingen Hielp eller Bistand giøre. Alle disse Trætter, imellem Kongen aff Sverige, hans Brødrebørn, Hertugernis Børn, Sverigis Rige, som er rørt eller kand røris, ere indsætte, paa Bisp Oluff aff Roskild, Marsk Lodvig Albretsøn, Lauritz Jonesøn, oc Jngvor Hiort Danske; Paa Hertugernis Børns vegne, oc Kongens aff Sverige, paa Carl Bisp aff Lingkiøbing, Knud Mogensøn Laumand i Westergylland, Bo Nicklesøn, oc Erich Tordsøn Suenske. Disse 8. gode Mend skulle sammen komme til Helsingborg, S. Hans dag, oc huad de sige der om, der ved skal det bliffue paa begge sider. Kand de icke paa samme tid giøre en endelig Forhandling, skal dog forneffnde Anstand vare. Døer nogen aff forneffnde Wnderhandlet [d.v.s.: Underhandlere] midler tid, da skal en anden Vasal aff det Rige tilskickis. Vi skal icke regne de Skaaninger til verste, at de hafue hulpet de Suenske udi denne Krig. For forneffnde Anstand at holdis, hafue loffuet Bisp Peder af Roskilde, Marschallus Ludouicus, Johannes Kane, Inguarus Hiort, Nicolaus Hollingersøn, Clemens Herluffsøn, Albertus Albertsøn, Hemmingius Pedersøn, Ericus Jffuersøn, Olaus Esgersøn, Eschillus Gris, Thidemannus de Orzen: Promisimus fide data et Sigilla nostra præsentibus duximus apponenda: debent etiam nobiles Principes Dominus Woldemarus Marchio Brandeburgensis, avunculus noster dilectus, Ericus Dux Jutiæ, consangvineus noster, Henricus Dominus Megapolensis, et Domicellus Hennikius Comes Holsatiæ, frater noster, præ promissis [d.v.s.: premissis] firmiter observandis, promittere et super hoc apertas literas suas dare *). Datum Anno, die et loco supradicto.