SDHK-nr: 17827

Alle men thette breff see æller høre læsit, helsæ wy proweste, domere oc all almughe, som bigge oc bo pa Gutland, keerlikæ medh wor Herre, oc kungøre at wy vnder wor Herres aar m°cd°xij°, then tiisdagh nest fore helghæ thorsdagh, i Kalmaren hafuæ giort een eendracht oc samset medh høgheboren herræ oc forstæ her Erik, medh Gudhs nadhe Danmarks, Sweriges, Norghes, Ghudes oc Wendes koningh oc hertugh i Pomeren, wor nadhighe herre, i swodanæ matæ, at wy skulæ for:de wor nadighe herræ, æller hwem han thet befaler, gøre oc gifue swo mikit som her epter nefnes, først at wi sculæ hanum wtgifue tywghæ oc hundredhæ nøød, swo at firæsintywghæ aff thøm sculæ vtgifues vm sancte Mekels daghs tiidh, oc thæ andre firæti nøød, som igen stande, sculæ utgifues vm sanctæ Johannes baptiste daghs tiidh vm mitsomer. Item medh hwert nøød sculæ utgifues tu faar vm sanctæ Mekels daghs tiidh. Item medh hwert nøød vm someren sculæ vtgifues tu lamb vm for:de sancti Johannis baptiste daghs tiidh. Item thræti oc hundredhæ fedæ swin sculæ vtgifues vm sancti Mortens daghs tiidh. Item halff thridhiæ lester smør, ther aff scal vtgifues halff annen lest smør vm sancti Mekels daghs tiidh, oc thæn enæ lest vm sancti Johannis(1) baptiste daghs tiidh. Item atten lester malte korn, item tolff lester rwgh, item siex lester hafre, vtgifue sculende badhe korn, rugh oc hafre fiorten daghe æfter sancti Mekels dagh. Item firæhundredhe læss hø, vtgifue sculende vm war fruwe dagh sidhermere i høst; item tu thusend lass widh, utgifue sculende æfter thy som fogheden til sigher. Item firæhundredhæ fedæ gæss vm sancte Mortens dagh oc siexhundredhe høns, item vm pinginsdaghe tuhundredhe høns, item siexthusend spitfisk oc thre lester thorsk, utgifue sculende æfter thy som fogheden tilsigher. Item nythusend mark swenskæ, siexthusend mark aff thøm sculæ vtgifues vm sancte Mortens dagh nu næst komme scal, oc the andræ thry dusent mark sculæ vtgifues vm pinginsdaghe, som ther næst æfther kommer; item hwer man viii daghswerke, swo lenge til slottet i Wisby ær fulbygt, æfter thy som fogheden til sigher. Thessæ forscrefne stykke lofue wi for:de proweste, domære oc almoghe pa Gutland pa ware godhæ tro sannende hwert aar rædhelikæ oc betidhen utgifue for:de wor nadhighæ herræ koning Erik etc. æller oc hwem han thet befaler up bære pa sinæ wegnæ, swo lank tiidh som for:de wor nadhighe herres nadhæ oc wilie til sigher. Oc til ydermere forwaring oc stadhfestilsæ alle thessæ forscriffnæ styckes oc articles oc hwart medh sich tha hafue wi medh wiliæ oc witscap oc beraad mood wort for:de lands inciglæ medh godhæ menzs inciglæ aff thet sammæ landzs innebyggære, proweste oc domere, som hær æpter mempnes(!) ladit hengiæ foræ thette wort opnæ breeff, swo som ær prowest Jacop i Walle, prowest Sone i Spitalen, prowesth Botwith i Nær, Thomas i Lokrom, landzdomere oc domere i Brothing, Botolff i Ysom, domere i Hedhething, Botolff Dwn, domere i Lynething, Botolff Katlund, domere i Eghething, Jacop Eeste, domere i Eestething, Jacop Brænthing, domere i Ruthething, Jacop i Wænge, domere i Hallething, Jacop Klynt, domere i Forsæthing, Lyfrydh i Quyum, domere i Bandething, Botwyd i Haas, domere i Habartlingething, Botild Botmunder, domere i Hoborghthing, Frithy i Løstum, domere i Hemsething, Botolff i Holte, domere i Endrething, Rodger i Stange, domere i Bursething, Jon Fridhelins, domere i Kræchlingebothing, Botwin, domere i Dethething, Nycles Finger, domere i Lummelundthing, Sighloffwer i Wælde, domere i Bæltzthing, Botild i Leffwis, domere i Stenkommelthing, Olaff [i] Kirkaby, domere i Gardhething. Screffwet oc giffwet aar, dagh oc stadh, som fore s[c]reffwæt stander.